Gå fra hinanden med værdighed!
Næsten hvert andet ægteskab ender i dag i skilsmisse. Det er svært at finde tal på alle de mange samlevende som går fra hinanden. To personer som engang var glade for hinanden erkender at de ikke er lykkelige sammen og beslutter at gå hver til sit.
Et brud kan være en slem nedtur for alle parter – manden, kvinden, børnene, familien og vennerne. Men det kan også blive starten på en ny og spændende tilværelse med mange glæder og muligheder.
Under bruddet og lige efter er det ofte svært at se hvordan en ny tilværelse kan forme sig. Og det kan være svært at tale sammen uden at genopleve skyld, skuffelse, smerte, sorg og vrede. Her kan parterapeuten hjælpe.
Parret får en mulighed for at give udtryk for følelserne uden at stå alene. Uenigheder og misforståelser kan bearbejdes og der gøres plads til at gennemgå og afstemme behov og ønsker for de fremtidige relationer.
Terapien er rammen om et engageret arbejde for at opnå en ny og glad tilværelse i kølvandet på tabet af drømmen om det lykkelige forhold.
For flere oplysninger ring og tal med parterapeuten på 4587 0687 |