Kernen i Gestaltterapi

Alt liv drives frem af en trang til vækst og udvikling. 
Frø spirer, celler deler og formerer sig, materie omdannes til energi, 
og liv manifesteres. 

Planter er afhængige af omverdenen for at blive forsynet med 
livgivende næring. Dyr strejfer om for at finde næring – 
dette gør mennesker også. Men mennesker vokser også mentalt 
og spirituelt, og skal også anskaffe sig en “højere” slags næring.

Vi drives frem af en trang til at vokse og udvikle vores “højere 
egenskaber”. Brændstoffet bag drivkraften er følelsesmæssig energi. 
Men hvis energien blokeres, kan vækst ikke forekomme - 
vi kan ikke vokse.

Styringen mod vækst dirigeres af homeostase- princippet. 
Når vi mangler næring søger vi næring. Hvis vi frygter noget søger 
vi derhen, hvor vi kan være trygge. Vi søger balance.

Gennem awareness gør vi os i stand til at kortlægge en hensigts-
mæssig kurs, at vælge blandt de mange figurer som fanger vores 
opmærksomhed, at vælge dem som bedst modsvarer vores behov.

Når alle systemer fungerer er resultatet en harmonisk, flydende, 
uhindret, lønsom og nyttig adfærd som bidrager til vores vækst.

Hvis vi af en eller anden grund “afspores”, hæmmes væksten. 
Vores følelser driver os uhindret videre, men vores valg bliver 
mindre effektive. Vores awareness fungerer dårligt.

For at rette op på situationen må vi arbejde direkte på en 
reparation af awareness, altså på genoprettelsen af vores evne 
til at styre i omgivelserne. Dette er målet for Gestaltterapi. (1)

Frederik Perls formulerede Gestaltterapiens arbejde i tre primære 
spørgsmål:

1. Hvad laver du?

Dette spørgsmål er rettet mod at genoprette awareness af, hvad 
du laver – din styring i NUET. For at styre en hensigtsmæssig kurs, 
er du nødt til at være aware af det faktum, at du styrer – du skal 
være aware af rattet i dine hænder, aware af bremsepedalen 
under din fod.

2. Hvad føler du?

Hvilken slags brændstof kører du på? Hvad, lige nu, er vækstretningen, 
som dit system beskæftiger sig med? Uden awareness af dine følelser 
kan du ikke træffe hensigtsmæssige valg.

3. Hvad ønsker du / ønsker du at undgå?

Hvad har dit system brug for, for at vokse og udvikle sig – lige nu? 
Her er awareness nødvendig for at træffe de bedste valg blandt de 
figurer, som konstant dukker op udfra den udifferentieret baggrund.

Dette er de tre områder, vor opmærksomhed skal rettes imod i en 
helbredende situation for at øge vores awareness og gøre det muligt 
for os at styre en god kurs.

Det drejer sig altså om at træffe nærende valg og om at handle i overensstemmelse med disse valg. Det er mig selv, som er ansvarlig 
for alle mine valg og for alle mine handlinger. Det er derfor nærliggende 
at beskæftige sig med to yderligere spørgsmål:

1. Hvordan træffer du dine valg? og

2. Hvordan handler du?

Kun ved at blive bevidst om hvordan vi fungerer, kan vi vælge noget 
andet – beslutte at gøre noget andet.

Processen omkring det at træffe valg og om at handle på baggrund af / 
i overensstemmelse med disse valg er blevet kaldt “Kontaktcirklen”
(“Awareness-excitement-contact cycle” (2)). Det er et forsøg på en 
beskrivelse af den cykliske karakter af adfærd rettet mod vækst og 
udvikling. Denne cyklus består af: sensation, mobilisering af energi, 
handling, kontakt, mætning og tilbagetrækning – gentaget i cyklus eller 
i en bølgebevægelse.

Kontakt er oplevelsen af awareness Det er i kontakten , at vi oplever vækst. Uden kontakt er der liv og handling, men ingen udvikling mod aktualiseringen. Kontakt er vores oplevelse af, at vi har handlet på 
en måde, som tilskynder vores vækst. Kontakt følger handling og ligger 
forud for mættet tilbagetrækning.

I Gestaltterapi arbejder vi bl.a. med:

Færdiggørelse af Unfinished business – vi retter vores opmærksomhed 
mod afbrydelser i vores vækst, mod situationer hvor kontakt ikke blev opnået, 
og hvor muligheden for udvikling var utilstrækkelig. For at opnå kontakt er færdiggørelsen af Kontaktcirklen nødvendig. Da afbrydelsen af væksten muligvis 
er sket for længst, må vi arbejde i nuet med at gør cyklussen færdig i vores ”tanker” (Perls betragtede tanker som en slags handlinger på et ”lavere” plan). 

Opblødning af Fikserede Gestalter – her retter vi opmærksomheden 
mod tidligere indlærte mønstre, som engang tjente en vækst- eller undgåelsesfunktion, men er siden hen blevet stive adfærdsgentagelser 
ude af trit med nuværende homeostatiske behov, og derved ubrugelige 
for videre vækst og udvikling. Forøget awareness gør det muligt for os 
at træffe andre, friske, nye valg i vores søgen efter næring eller 
undgåelse af farer. 

Opmærksomhed på Polariteter – som f.eks. vred/bange, stærk/magtesløs. Arbejdet gør os opmærksom på valgmuligheder, som vi har men ikke har været bevidste om i vores søgen efter næring eller tryghed. 

Opmærksomhed på Kontaktforstyrrelser – også kaldet ”modstand” eller ”forsvars-mekanismer” - introjektion, projektion, retroflexion, konfluens, 
deflexion, egotisme og desensitization. Disse kontaktforstyrrelser er adfærdsmønstre som forstyrrer eller blokerer vores awareness. 
Dette gør det vanskelligt eller umuligt for os at opnå ordentlig kontakt 
og vækst. Gennem fokusering af vores opmærksomhed på disse adfærdsmønstre skærpes vores awareness og muliggør mere hensigtsmæssige valg.

1. “In Gestalt therapy, the goal is always awareness, and only awareness” 
(”I Gestaltterapi, er målet altid awareness og udelukkende awareness”), Simkin and Yontef, 1984, p.294 i Harmann: Gestalt Therapy Techniques , 1995, Jason Aronsen, New Jersey.

2. Zinker, J., Creative process in Gestalt therapy , 1977, Vintage Books, New York.

Ilan Wolffberg September 2005